|
|
|

|
|
|
|
|
|
|
|
Nedenfor kan du læse
om en række ting omkring det at få hvalpe. Her vil ikke
blive beskrevet emner såsom parring, drægtighed og
fødsel (der henvises til litteraturen, dyrlægen og
erfarne opdrættere), men udelukkende de praktiske og
papirmæssige forhold, som man skal tage hensyn til.
Uddybelse af nogle af de omtalte emner kan findes under
ovenstående links. |
| |
|
|
| |
|
DKK´s
stambogsføringsregler |
|
|
| |
|
Kennelmærke |
Det er ikke
en forudsætning for at opdrætte et kuld
hvalpe at have kennelmærke, men det kan være
en god idé: Dels bliver det billigere at få
hvalpene stambogsført, dels vil hvalpene
være en konstant "reklame" for dig, fordi
dit kennelmærke er knyttet til hundens navn.
Du behøver ikke at have haft hvalpe før for
at få kennelmærke. Du kan få det allerede
fra det første kuld. Men har du haft 3 kuld
på 5 år, skal du have kennelmærke,
før det næste kuld.
Du kontakter DKK og får tilsendt et
ansøgningsskema eller du kan ansøge via
DKK´s hjemmeside (www.dansk-kennel-klub.dk)
Du kan se reglerne for kennelmærke ved at
klikke på linket øverst. |
|
| |
|
Etiske anbefalinger for opdræt og avl |
|
Dansk Kennel
Klub har et sæt etiske anbefalinger for
opdræt og avl. Klik på linket
øverst for at se dem.
Retningslinierne er ikke
restriktioner, men anbefalinger af hensyn
til racen og til hundene. Man skal dog være
opmærksom på, at Dansk Kennel Klub ser
alvorligt på overtrædelse af de etiske
retningslinier, og at det kan få
konsekvenser, hvis retningslinierne
overtrædes gentagne gange. |
|
| |
|
Avlsrestriktioner |
For at få stambogsført hvalpe i DKK, er der
en række avlsrestriktioner, som skal
overholdes. Klik på linket øverst på siden.
Det er op til både hanhunde- og tæveejeren
at sikre sig, at begge hunde opfylder
restriktionerne. Du kan checke på
www.hundeweb.dk om hundenes prcd-PRA
status er registreret. Der skal det stå
inden du parrer tæven. Vær opmærksom på,
at overtrædes avlsrestriktionerne flere gange af
den enkelte opdrætter, kan Dansk Kennel Klub nægte
at stambogsføre hvalpe fra denne, hvis det sker
igen. |
|
| |
|
Avlsgodkendelse |
|
Indtil den 9. januar 2012 skulle pudler -
for at få hvalpe efter sig
stambogsregistreret - enten være præmieret
på en udstilling eller være avlsgodkendt. På
denne dato blev denne betingelse desværre
afskaffet for alle hunderacer. D.v.s. at der
ikke mere behøver at være en "udefra", der
bedømmer, om en pudel ser rigtig ud eller er
sund og rask - det er udelukkende op til
ejernes ærlighed og objektivitet.
|
|
| |
|
Sygdomme og
restriktioner i forbindelse hermed
(Læs mere under "Sundhed") |
Progressiv Retinal
Atrofi (PRA)
PRA er en recessiv (vigende) arvelig sygdom.
Den findes i mindst to former hos pudler -
den tidlige form prcd-PRA optræder tidligt
(som regel inden hunden er 5 år) og den sene
form, som indtræder senere i livet.
Sygdommen medfører total blindhed og der
findes ingen behandling.
Tidligere skulle toy-, dværg- og mellempudler
øjenlyses for PRA inden parring - en
øjenlysningsattest måtte ikke være mere end 1 år
gammel. Det havde den indlysende fordel, at hunden
også blev undersøgt for andre øjensygdomme. Pr.
1/7-07 blev det indført, at toy-, dværg- og
mellempudler enten selv skulle DNA-testes for
prcd-PRA hos OptiGen i USA eller være hvalp efter
2 prcd-PRA frie forældre. Det har den fordel, at
man kan være sikker på hundens prcd-PRA-status,
men man har ingen garanti for at hunden ikke lider
af andre former for PRA eller andre øjensygdomme.
OptiGen gør da også selv meget kraftigt opmærksom
på, at årlige øjenlysninger ikke kan
erstattes af DNA-testen hos pudler.
Hvis du vælger at lade din hund øjenlyse inden
parring, kan det anbefales at deltage i en
kollektiv undersøgelse hos en af
dyrlægeforeningens øjendyrlæger. Det er betydeligt
billigere end ved en privat undersøgelse. Du kan
her se øjendyrlægernes kalender for kollektive
øjenundersøgelser.
Øjenundersøgelsen foretages af
specialuddannede øjendyrlæger. 10 minutter
før undersøgelsen dryppes hundens øjne med
pupil-udvidende øjendråber. Undersøgelsen
foretages med flere forskellige optiske
apparater, den tager 5-10 minutter og gør
ikke ondt på hunden. Du skal dog være
opmærksom på, at den på grund af
øjendråberne er meget lysfølsom efter
undersøgelsen og derfor ikke bør opholde sig
i meget stærk lys, f.eks. sollys i timerne
efter undersøgelsen.
Efter undersøgelsen sender øjendyrlægen en
kopi af attesten til DKK.
|
| |
|
Hofteleds-dysplasi
(HD)
HD forekommer hyppigst blandt storpudler,
men det konstateres oftere og oftere hos mellempudler
og endda på toy og dværg i udlandet.
I Danmark er der ingen avlsrestriktioner
vedr. HD, men bliver hunden undersøgt og får
Dansk Kennel Klub resultatet, udelukkes
hunden fra avl, hvis den har status D eller
E (Hvalpe efter forældredyr med HD status D
eller E kan ikke stambogsføres).
Tidligste alder ved HD-fotografering er 12
mdr. for alle 4 varianter.
HD-fotografering foretages af dyrlægen: Der
er helt faste regler og bedøvelse og lejring
af hunden af hensyn til billedernes
kvalitet, og dermed korrekt bedømmelse.
Stambog og
attest fra Dansk Hunderegister medbringes.
Der udfyldes papirer som dyrlægen indsender
til DKK sammen med billederne. Billederne
vil i DKK blive vurderet af DKK´s HD-panel
(det er således ikke din egen dyrlæge, der
stiller diagnosen). Udover
undersøgelsesgebyret til dyrlægen, skal der
desuden indsendes et gebyr til DKK (prisen
oplyses hos dyrlægen eller hos DKK).
Du kan
forvente at få svar fra DKK i løbet af 3-4
uger.
En hund er
HD-fri, når den har status A eller B. En
hund har HD ved status C, D og E, hvor E er
den sværeste grad. |
| |
|
Patellaluxation
Pudlerne
har ingen restriktioner vedr. undersøgelser
for patella-luxation (løse knæled), men det
er en god idé at få både han og tæve
undersøgt forud for parring.
Patella-luxation forkommer hyppigst hos toy
og dværg, men ses også hos mellempudler.
Som anført
har vi ingen krav vedr. status her i
Danmark, men for at give et billede af, hvad
der kræves andre steder, har den norske
pudelklub krav til toy-, dværg- og
mellempudler, at status skal være kendt og
at man kan anvende en hund med grad 1, hvis
den parres med en hund med grad 0
Undersøgelsen
for patellaluxation foretages af dyrlægen.
Undersøgelsen bør først foretages, når
hunden er 1 år gammel.
Undersøgelser
for patellaluxation:
Dyrlægen
foretager denne undersøgelse uden bedøvelse
og attesten udstedes af dyrlægen. Spørg
ham/hende om prisen. Resultatet anføres i
grader: Grad 0 er friattest, mens graderne 1
til 4 er patellaluxation i stigende grad.
|
| |
|
Sebacøs Adenit ( SA)
SA er en
hudlidelse, som findes hos storpudler. Den
kan optræde på hvilket som helst tidspunkt i
hundens liv, og den er arvelig. Der kan
undersøges for sygdommen, og dette bør ske
en gang om året eller i hvert fald forud for
hver parring. |
| |
|
Epilepsi
Epilepsi
forekommer hos pudler. Ikke alle typer af
epilepsi er arvelig, og der kan ikke
screenes for lidelsen. Det er derfor ikke
muligt at udarbejde noget egentligt
bekæmpelsesprogram. Af den grund er det
vigtigt at være åben og ærlig omkring
eventuelle epileptiske lidelser hos hundene.
Der bør under ingen omstændigheder avles på
hunde ud af stammer, hvor der forekommer
epilepsi hos flere individer, og
selvfølgelig avler man ikke på en hund med
lidelsen. |
|
| |
|
Valg af
hanhund |
|
Ved
avlsgodkendelsen eller på
udstillingskritikken har du fået et indtryk
af, hvilke positive og hvilke negative træk,
din tæve har. Når du skal vælge hanhund, bør
du finde en, der ikke har de samme negative
ting, som din tæve. Hanhundens ejer vil helt
sikkert gerne lade dig se de
dommerkritikker, der ligger på hanhunden.
Priserne for
parring er meget forskellige. Spørg
hanhundens ejer og prøv ikke at forhandle om
prisen – det er hanhunde-ejeren, der
bestemmer, hvor meget der skal betales,
ligesom det er tævehundens ejer der ene og
alene bestemmer, hvor meget hvalpene skal
koste.
Det er
vigtigt, at I får aftalt:
1. Om der
skal betales et "startgebyr" + en pris pr
hvalp eller om der betales èt fastlagt beløb
uanset antallet af hvalpe.
2. Om der er
tale om en eller flere parringer. (Det er
meget almindeligt med 2 parringer med 2-3
dages mellemrum).
3. Hvad der
skal ske, hvis der ikke kommer hvalpe eller
kun 1 hvalp ud af parringen. (Det er meget
almindeligt med en omparring ved næste
løbetid)
Se i øvrigt under "Avlshanner" |
|
| |
|
Parringsaftale |
|
Alle såvel
hanhunde- som tæveejere opfordres på det
kraftigste til forud for parring at
udfærdige en skriftlig parringsaftale
– enten en ”hjemmelavet” eller på DKK´s
specielle blanket. Af parringsaftalen bør det
fremgå, hvor mange parringer, der er aftalt,
betingelser hvis tæven går tom eller kun får
en hvalp, samt hvordan og hvorledes
parringsgebyret skal erlægges. Uanset hvor
gode venner man ellers kan være, kán det gå
galt, så vi vil meget indtrængende opfordre
ALLE til at anvende den skriftlige aftale.
Desuden kan
man kun opfordre såvel
hanhunde- som tæveejere til forud for
parringen at sikrer sig at begge hunde
er avlsgodkendt/præmieret og DNA-testet.
Bed om at se dokumentation for ovenstående –
man skal ikke nøjes med mundtlige
forsikringer. |
|
| |
|
Udenlandske hanhund |
|
Ønsker du
at bruge en udenlandsk ejet hanhund, skal du
være opmærksom på, at den også skal opfylde
de danske avlsrestriktioner. D.v.s. at den
også skal være avlsgodkendt/præmieret med
mindst en 2.præmie, og den skal være
prcd-PRA fri ved en attest fra OptiGen (toy,
dværg og mellempudler). Det er en god idé
forud for parringen at
indsende kopi af hanhunden stambog, bevis
for præmiering (f.ex. championater) og
OptiGen-papirerne til DKK og få hunden
forhåndsgodkendt.
Ligesom du i
Danmark kun kan bruge DKK-registrerede
hanhunde til avl, kan du kun bruge
udenlandske hanhunde registrerede i en af
FCI anerkendt kennelklub. |
|
| |
|
Insemination |
|
Af flere
forskellige årsager kan det være nødvendigt
at foretage insemination i stedet for
parring. Det kan være fordi hanhunden bor
for langt væk eller bor i et land med
karantæne. Måske vil han eller tæve ikke
parre. Måske har hanhundens ejer "gemt" sæd
fra hanhunden og hanhunden er død, men man
ønsker alligevel at "bruge" ham. Der er
mange grunde, men tal med din dyrlæge om,
hvordan det praktisk lader sig gøre. Husk at
avlsrestriktionerne også gælder ved
insemination. |
|
| |
|
Blodprøver |
|
Er det kun
muligt at få tæven parret én gang eller er
man i tvivl om, hvornår hun har ægløsning,
er det mulig at få foretaget blodprøver hos
dyrlægen til fastlæggelse af det nøjagtige
ægløsningstidspunkt |
|
| |
|
Forud for parringen |
|
Få din tæve
undersøgt hos dyrlægen: Har hun den rette
alder (en tæve bør ikke have sit første
kuld, efter at hun er fyldt 5 år), er hun i
god kondition, er hun sund og rask??
Ring til DKK
og få tilsendt en registreringsanmeldelse.
Denne indeholder både parringsbevis
og fødselserklæring. Du kan også
down-loade den fra DKK´s hjemmeside (www.dansk-kennel-klub.dk). |
|
| |
|
Parringen |
|
Det mest
almindelige er, at det er tæven, der må på
besøg hos hanhunden. Dette sikrer
erfaringsmæssigt den bedste parring, idet
hanhunden er på hjemmebane, og tæven er ikke
alt for dominerende. Hvis du med hanhundens
ejer aftaler, at tæven skal bo hos hanhunden
i nogle dage i.f.m. parringen, skal du være
forberedt på, at der muligvis skal betales
for opholdet.
Mød op med en
renvasket, rask og loppefri tæve. Hun skal
gerne gøre et godt indtryk på både hanhunden
og dens ejer, og hun skal ikke medbringe
ubudne gæster (utøj) til huset.
Medbring
registreringsanmeldelsen, hvorpå
parringsbeviset er. Husk at få
parringsbeviset udfyldt, både af dig selv og
af hanhundens ejer - - - - og husk den
skriftlige parringsaftale. |
|
| |
|
Registrering af hvalpene |
|
Klik på
linket øverst på siden |
|
| |
|
Litteratur |
Til slut skal
da lige anbefales følgende bog:
Birgitte Schjøth: Hvalpe på Vej. Aschhoug
Fakta og Dansk Kennel Klub.1994.
Den er et
absolut "must", og må vel nærmest betragtes
som en slags bibel for alle, der venter
hvalpe. |
|
|
|
|
| |
|
|
|