|
Til tæve-ejerne, der skal bruge hanhundene:
Det er ikke altid lige nemt at finde en han til
ens tæve. Allerførst se grundigt på tæven: Er hun
sund, rask og i god kondition, hun er vel hverken
for ung eller for gammel, er hun en god
repræsentant for racen? Hvis det er i orden, så se
på hendes avlsgodkendelse og/eller
udstillingskritikker og læg specielt mærke til de
mangler, hun har. Det er lige nøjagtig de mangler,
den hanhund, du skal bruge, ikke må have.
Vær helt
sikker på, at hanhunden ikke har en negativ
egenskab, som du ikke ønsker dig (f.ex.
dårlige forbensbevægelser). Du skal ikke
løbe an på, at din tæve måske ikke har den.
Tag udgangspunkt i at uønskede egenskaber
slår igennem og vælg en hanhund, som ikke
har dem.
Så er der spørgsmålet om farve: Det sikreste
er at parre farve til farve (altså sort til
sort, hvidt til hvidt osv). Sort og brunt
kan dog godt parres sammen, da generne er de
samme. Men ellers skal man være meget
påpasselig med at blande farverne. I værste
fald kan man risikere flerfarvede eller
plettede hvalpe. Se også grundigt på
hanhundens stambog - hvis den indeholder en
farvelade, er det måske ikke så god en idé
at bruge den. Vær opmærksom på, at hvidt
passer meget dårligt med andre farver.
"Garvede" opdrættere udtaler, at hvidt
parret ind på andre farver er noget af det
værste til at give hvide pletter, og hvidt
bliver på ingen måder forbedret med hensyn
til pigmentet ved at blive parret med sort.
Summa summarum: Hvis du vil være på den
sikre side så par farve til farve. Husk på:
som opdrætter drejer det sig ikke så meget
om succesen med den enkelte hvalp -
opdrættere har ansvaret for næste generation
og næste generation og næste
generation..........
Det
kan ofte være en god idé at bruge en ældre
hanhund. For det først kan man se, hvordan han
selv har udviklet sig. Det er "let nok" at se godt
ud som 2-årig - det er straks værre, når hunden
kommer op i 6-8 års alderen. Pudler bliver ofte
gamle, og man vil jo gerne opdrætte hvalpe, der
bliver ved med at se godt ud og bliver ved med at
være sunde og glade, når de bliver ældre. For det
andet kan man, når man vælger en ældre hanhund,
ofte have mulighed for at se, hvad han har "lavet"
tidligere: Hvordan er de hvalpe, han allerede er
far til? Slår hans gode egenskaber igennem? Ellers
kan det jo være lige meget med at bruge ham.
Vær
aldrig bange for at bede om at se
udstillingskritikker, avlsbedømmelse,
sundheds-attester. Det er faktisk nødvendigt, at
du gør det, dels for at se om alle restriktioner
er opfyldt, dels for at se, om han passer til din
tæve.
Husk
på, at alle avlsrestriktioner skal være opfyldt på
parringstidspunktet. Du kan risikere ikke at få
dine hvalpe stambogsført, hvis ikke dette er i
orden, både hvad angår hannen og tæven.
Et
er avlsrestriktioner, noget andet er, hvad du
kunne ønske, at hanhunden var testet for. Du kan
ikke forlange, at han f.ex. skal være
SA-testet eller HD-fotograferet. Disse undersøgelser er
bekostelige, så hvis de ikke er foretaget, eller hanhunde-ejeren ikke ønsker at gøre det inden
parringen, så find en hanhund, der er undersøgt i
forvejen, hvis det er dit absolutte ønske, at de
skal være udført. Forlad dig ikke på, at
hanhunde-ejeren siger, at han vil få lavet
undersøgelserne senere. Det er for usikkert. Når
parringen først har fundet sted, er løbet kørt!
Lad
være med at tinge om prisen. Det er hanhundens
ejer, der suverænt bestemmer, hvad det koster at
lade andre bruge hans hund til parring.
Og
når parringen skal finde sted: Det er i langt de
fleste tilfælde tæven, der må på besøg hos
hanhunde - så er han på hjemmebane, og en måske
lidt dominant tæve har ikke så let ved at "tryne"
ham. Almindeligvis parrer man 2-3 gange med et par
dages mellemrum. Forvent ikke, at hanhundens ejer
vil tage din tæve "i pension" i de dage, det står
på. Det er et stort arbejde at have løbske tæver i
huset, når man også har hanner.
Se iøvrigt under
afsnittet "At få Hvalpe"
|
