Ligeså forskellige menneskene er, ligeså forskellige er opfattelserne af, hvorledes man skal passe sine hunde. Det er DKK uvedkommende, om opdrætteren betragter sit hundehold som erhvervsmæssigt eller ej, og det er ikke hensigten at presse DKK's opdrættere til at holde deres hunde under ensrettede former. Forholdene må variere fra race til race og fra person til person: Man kan lade sine hunde bevæge sig frit i sit private hjem eller benytte kennelrum og løbegårde, hvis det foretrækkes, men det skal sikres, at forholdene ikke er ringere, end de ville være, hvis stedet var underkastet veterinærmyndighedernes kontrol, herunder vaccinationsstatus, jvf. "Cirkulære om erhvervsmæssig handel med og opdræt af hunde" af 15/11-75 fra Justitsministeriet, og at deres mentale behov er tilgodeset under hensyn til racernes særpræg.

Det er kennelkontaktpersonernes og inspektørernes opgave efter disse retningslinier at tage skønsmæssig stilling til dyrenes fysiske og mentale sundhedstilstand samt til den samlede æstetiske og hygiejniske status’ betydning for DKKs gode navn og rygte.

Hunde i privatbolig
Selv om hundehold i privat bolig ofte kan frembyde fordele for hundene med hensyn til kontakt med mennesker og sund miljøtræning, må omfanget af et sådant hundehold af naturlige hygiejniske hensyn dog begrænses. Størrelsen af boligen såvel som hundenes størrelse vil variere meget fra sted til sted, men der skal altid være mulighed for at bade hundene, ligesom syge hunde skal kunne isoleres.

Hunde i kennelbygning
Hunde, der i overvejende grad opholder sig i kennelrum, skal gå under forsvarlige forhold. Hundenes opholdsrum må ikke være for små, og de skal holdes rene. Tage og vægge skal være tætte. Gulvene skal være uigennemtrængelige for fugt og, hvor der er tale om mere end nogle få hunde, forsynet med afløb. Der skal være brikse eller sovekasser til alle hunde – i særdeleshed, hvis gulvene ikke er isolerede. Der skal være tilstrækkelig adgang for lys og luft, og rummene skal, hvor der er tale om kortpelsede hunde, kunne opvarmes. I kenneler med mere end forholdsvis få hunde skal der findes:

1. Isolationsrum uden direkte afgang til det øvrige hundehold. Her anbringes syge hunde og hunde, der kan mistænkes for at videre bringe smitte eller utøj.

2. Foderopbevaringsrum samt tilberedningsrum udenfor hundenes opholdsrum.

3. Baderum udenfor hundenes opholdsrum.

4. Løbegårde og luftningsarealer, hvor hundene kan få tilstrækkelig frisk luft og motion, dels enkeltvis, dels i grupper.

Hundenes mentale behov
Med henblik på opfyldelse af kennelhundenes mentale minimumskrav stiller DKK følgende betingelser til pasning af hunde:

1. Rigelig menneskelig kontakt.

2. Rigelig kontakt med andre hunde.

3. Afveksling og beskæftigelse. Hvalpe der er ældre end 10 uger, har behov for miljøtræning, så de i denne henseende ligestilles med de hvalpe, der bliver solgt i 8-10 ugers alderen.

Dertil kræves et personale, der i antal og kvalifikationer muliggør fornøden beskæftigelse med hundene, enkeltvis eller flere ad gangen, udover den daglige rengøring og fodring.

Kennelbesøg
Kennelbesøg kan foretages rent rutinemæssigt, f.eks. hos opdrættere, der netop har fået kennelmærke. Men besøg kan også udløses af en begrundet formodning om, at tingene ikke er, som de burde være. Besøg kan også være opfølgning af tidligere besøg.

Besøg aflægges fortrinsvis af de af DKK udpegede kennelkontaktpersoner. Men også DKK's kennelkonsulent eller et medlem af sundhedsudvalget kan aflægge besøg, ligesom en repræsentant fra DKK's medarbejderstab kan deltage i et besøg, hvis særlige forhold nødvendiggør det.

Et besøg aflægges normalt af én person, men det kan af forskellige grunde være formålstjenligt, at to personer kommer på besøg.

Besøg finder typisk sted på kennelkontaktpersonernes eget initiativ. Men de kan også foregå på foranledning af kennelkonsulenten eller sundhedsudvalget.

Det må afhænge af omstændighederne, om et besøg skal aftales i forvejen, eller det skal være uanmeldt. Det vil ofte være aktuelt at aflægge besøg om aftenen eller i weekenden for at træffe opdrætteren hjemme.

Ved hvert besøg udfyldes en rapport, som inden besøgets afslutning underskrives af såvel kennelejer som DKK's repræsentant. Rapporten skal behandles fortroligt, og de besøgende har tavshedspligt. Rapporter fra kennelkontaktpersonerne kan ikke anvendes i evt. senere disciplinærsager.

Kennelinspektion
Kennelinspektion kan foretages rutinemæssigt men vil dog oftest være foranlediget af alvorlige klager – eller f.eks. en besøgsrapport, der afslører forhold hinsides kennelkontaktpersonens kompetenceområde.

Der deltager mindst to personer i en kennelinspektion. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan den ene være en dyrlæge. I almindelighed vil et medlem af DKK's sundhedsudvalg plus DKK's kennelkonsulent medvirke. Desuden kan personer udpeget af DKK's bestyrelse eller sundhedsudvalg deltage i kennelinspektioner.

Beslutning om kennelinspektion træffes af DKK's bestyrelse eller sundhedsudvalg.

Inspektionen kan, hvis særlige forhold taler for det, foretages uanmeldt. Normalt vil inspektionen dog blive anmeldt samtidig med udsendelse til kennelejeren af DKK's anmodning om selvdeklaration, som kennelejeren har pligt til at returnere i udfyldt stand senest inden to uger. Undladelse heraf betragtes som nægtelse af kennelinspektion med deraf følgende disciplinære konsekvenser.

Inspektionen skal resultere i en skriftlig rapport, hvori uacceptable forhold specificeres og på hvilken måde forholdene skal ændres. Der skal angives en tidsfrist for ændringernes gennemførelse. Rapporten skal underskrives af samtlige inspektører.

Hvis en dyrlæge medvirker, skriver denne sin egen rapport. Resultatet af eventuelle laboratorieprøver tilgår DKK direkte fra laboratoriet (Statens veterinære Serumlaboratorium eller andet af Landbrugsministeriet autoriseret laboratorium (Labovet).

Kennelejeren har ret til for egen regning at lade sin egen dyrlæge være til stede under inspektionen.

DKK afholder udgifter til laboratorieundersøgelser i forbindelse med inspektionen. Ved anmodning om "fri-attest" for konstaterede parasitter, refunderer DKK udgifter til laboratorieundersøgelser m.v. mod indsendelse af laboratoriets regning og resultat, når det heraf fremgår, at der ikke er fundet tegn på parasitter i prøverne fra samme undersøgelse. Eventuelle mellemliggende undersøgelser betales af kennelejeren.

På basis af rapport og laboratorieprøver udarbejdes en konklusion, der skal indeholde evt. laboratoriesvar, påbud om evt. ændringer af uacceptable forhold og ændringernes gennemførelse. Konklusionen, som skal underskrives af mindst 2 af de deltagende inspektører, sendes til:

1. Kennelejeren

2. DKK's bestyrelse

3. DKK's sundhedsudvalg

4. Evt. kennelejerens egen dyrlæge

5. Evt. kredsdyrlægen

Udarbejdelse af konklusionen bør så vidt muligt være afsluttet indenfor to uger. Inspektører og andre, der under behandling af sagen kommer i forbindelse med materialet, har tavshedspligt.

Såfremt tidsfristerne for ændringer ikke overholdes, kan bestyrelsen i henhold til DKK's love overgive sagen til indstilling til DKK's disciplinærnævn. Tidsfristen vil dog i særlige tilfælde kunne forlænges efter velmotiveret anmodning herom til DKK.

Dersom konklusionen beskriver markant skyhed eller uprovokeret aggressivitet hos en eller flere af hundene, kan DKK nedlægge avlsforbud på hunden/hundene.

I tilfælde af alvorlige klager over mentaliteten hos en hund, der kommer fra en kennel, kan der efter bestyrelsens beslutning foretages mentalitetsvurdering af forældredyrene, i første omgang af moderen. Denne vurdering bør fortrinsvis foretages af DKK's adfærdskonsulent. Konstateres udtalt skyhed eller uprovokeret aggressivitet hos hunden/hundene, kan DKK nedlægge avlsforbud.

Kennelejeren kan kræve fornyet inspektion, når uacceptable forhold menes bragt i orden.

Vedtaget af Dansk Kennel Klubs bestyrelse den 24.9.1993

(Sakset fra DKK´s hjemmeside)