Udbredt øjensygdom hos hundeopdrættere!

Nærsynethed er et almindeligt problem blandt hundeejere. Fænomenet bliver i USA også kaldt "kennelblindhed", som oversat fra amerikansk hundejargon til forståeligt dansk betyder: En velkendt tilstand blandt ejere, beundrere og/eller opdrættere af racehunde, hvor den "syge" ser alle hunde i eget eje eller eget opdræt som førsteklasses eksemplarer af racen, og så lig standard, som det overhovedet er muligt. Alle hunde tilhørende konkurrenter er selvfølgelig andenklasses individer, som kun har lidt eller intet tilfælles med standarden. 

Dette er en alvorlig forstyrrelse af synsnerven, som kun forekommer hos andre ejere/opdrættere.

Øjensygdommene hos hundeejere, er mange og varierende. Den nærsynede er ikke i stand til at se længere end til sine egne hundegårde. Han kan - eller vil - ikke se svagheder hos sine egne hunde, og er derfor, når det gælder avl, helt uden mulighed for at forbedre avlsmateriale. Hvis for lange rygge er et almindeligt problem i hans kennel, vil han "gå til angreb" på dem, som har hunde med kortere ryg.

Det er så meget lettere at forklare for alle, som vil lytte (en del vil sikkert også tro), at den anden opdrætters hunde er alt for korte. Han vender og drejer standarden, til den passer på hans egne hunde, så bliver han fri for at udarbejde et kompliceret avlsprogram for at kunne korrigere de lange rygge, og suverænt bortforklarer han, som bagateller, de "mindre" skønhedsfejl, som han ikke kan se helt bort fra.

Farveblindhed er en anden form for øjensygdom hos hundeejere.
"Hvilke hvide pletter på min puddel"
"Hvilke tofarvet Westi"
"Hvilke blå øjne hos min samojede"

Dobbeltsyn er en tredje form. Min trofast er som snydt ud af næsen på International og Dansk Champion. Passop - han du ved, som blev Best in Show 32 gange.

Tilbage til den nærsynede. Et andet fænomen hos denne er den utrolige evne til at finde en enkelt fejl hos en vinder - eller avlshund af topklasse, som f.eks.: "Hvordan kan dommeren dog dømme den hund frem ? - Se på de dårlige vinkler", eller "brug ikke den hanhund i avlen - ikke med de haser", eller "tag dig i agt for hvalpe efter den tæve - hun er alt for klejn".

Det, mennesker med disse synspunkter egentlig hævder er, at hvalpekøbere er ude efter 100 % perfekte eksemplarer hunde, som er skræddersyede efter standarden. Læg mærke til standarden som den fortolkes af den "rådgivende" - Hvis nogen nogetsteds finder en 100 % perfekt hund, uanset race - skriv, ring eller mail omgående, for den hund VIL jeg ha'.

Tag et overblik - et langt og objektivt overblik - over din hund/hunde. Hvad mangler de ? Bedre pels ? bedre hoved ? Vinkler ? Pigmentering ? Forsøg at vurdere din hund objektivt (det er svært).

Hvis det er nødvendigt, så lav en liste over alle dine hunde. Tag dem en for en og træk de ting frem som er vigtige for racen. Skriv svagheder og fejl for hver hund og gennemtænk hvilken partner netop denne hund behøver for at reducere svagheder i kommende generationer.

Tal med opdrættere af andre racer, sæt dig ind i genetiske hemmeligheder, gennem bøger eller kurser.

Til sidst - se bort fra personen der ejer avlshunden du har brug for, hvis din linie behøver blive større, og du kender en hund der giver store hvalpe, så brug ham... Bryd dig ikke om, at det evt. er din ærkefjende, som ejer ham. Det er da dumt at stryge hunden fra listen på grund af personlige modsætninger. På den måde bremser du jo din egen udvikling som opdrætter. Og dit muligvis værdifulde bidrag til racen du elsker, går i vasken.

Når alt kommer til alt, er det jo racen og racens udvikling der gælder, ikke sandt ?

Giv dig selv et nyt perspektiv, tænk efter hvor nærsynet du er, og gå ud i verden og gør noget ved det !!