|
|
|

|
|
|
|
|
|
|
|
Pudlen har den store fordel, at den ikke fælder.
Til gengæld skal den klippes jævnligt. En pudel,
der ikke skal udstilles, er nemmest at have i
toilettet-klip eller nedklippet.
Den mest almindelige udstillingsklip i Danmark er
baby-løveklip, hvorimod vi næsten aldrig ser
Engelsk løve-klip (som til gengæld er meget
almindelig i Australien). Storpudler ses ret ofte
i continental.
Mange vil nok synes, at løve-klipningerne er
pjattede, men der er mening i galskaben. Pudlen
var oprindelig en vand-apporterende jagthund, og
det er derfra klipningerne stammer (continental-klipningen).
Det var mest praktisk at have så lidt pels som
muligt, derfor blev al unødig pels fjernet, men
beskyttende pels forblev: Pomponerne på benene
beskytter leddene, blinklysene beskytter nyrerne,
pelsen omkring brystkassen beskytter denne - og så
er der lige toppen og halen: Ja, det er jo meget
praktisk, så man kan se hunden på lang afstand. |
| |
|
|
Kort
sportsklip
Klipningen for den aktive familiehund - let at
holde og meget chik.
Pelsen på kroppen er maskinklippet (med et groft
klippe-skær) og pelslængden på
benene er afstemt efter kroppen og ikke
overvældende lang. Man kan vælge mellem
lange ører eller tætklippede ører.
Toppens pels er længere end pelsen på kroppen og
der dannes en
glidende overgang
til kroppens pels (altså ikke en "kalot")
(klip: Birthe Warming) |
| |
 |
| |
Toilette-klip
Toilette-klip er starten til baby-løve. Kun
ansigt, poter og halerod er klippet med maskine,
resten af hunden er klippet i facon med saks.
Toppen er selvbærende - dvs. uden elastikker.
Den er ikke klippet som en gammeldags kalot men
følger nakken ned og går i et med pelsen
på ryggen. Ørerne har en passende længde og der er
pompon på halen. Det er en fuldt ud
anerkendt udstillingsklip, men er også meget
almindelig at se som hverdags-klip. |
| |
 |
| |
Stokholmerklip
Stokholmerklip er en variant af toiletteklip, men
her er ørerne og halen tætklippede.
Det betyder, at pelsen er meget let at holde og
hunden dypper ikke ørerne i mad og vand.
De tætklippede ører gør, at der kommer bedre luft
til ørerne - en stor fordel, hvis hunden
har tendens til dårlige ører. Sidst men ikke
mindst: En pudel i stokholmer ser enormt fræk ud
- den er slet ikke til at stå for. |
| |
 |
| |
|
|
Baby-løveklip
(klip: Guy Cochet)
Babyløven er en videreudvikling af
toiletteklipningen. Her er der meget mere pels og
facon
på hunden. Toppen er ikke selvbærende, men holdes
sammen af elastikker. Toppen er så
stor, at den går så langt bagud, at den går i et
med afslutningen af manken midt på ryggen.
Nogle pudler har dog ikke helt så stor en top, og
så danner overgangen top/manke en nedadgående bue
ned mod afslutningen af manken. På ovenstående
billede er toppen holdt
på plads af hårlak. Det er ikke tilladt mere. (det
er ikke tilladt at bruge nogen form for hårmidler
f.ex. gele eller lignende). I stedet bruges masser
af elastikker og mange gange toupering.
Når der ikke må bruges lak er det en fordel, hvis
toppen ikke er slet så stor som hos hunden
ovenfor. På billedet nedenfor ses en hund i
babyløve uden brug af lak.
(klip: Britt Roxrud Holme) |
| |
|
|
| |
 |
| |
|
|
Continental klip
(klip: Tim Brazier)
Denne klip er beskrevet i indledningen. I Danmark
ses den hyppigst hos storpudlerne,
mens den ikke ses så tit i de tre mindre
varianter. I USA er det den almindeligste klip.
Derovre skal udstillingspudler fra 1 års alderen
fremvises i en af de egentlige løve-klipninger
(continental, tysk løve eller engelsk løve) - og
her er så continetal-klipningen den mest
anvendte. Denne klip er absolut kønnest, når der
må anvendes lak i toppen. En continental-
klippet hund uden lak kommer let til at se lidt
forkert ud.
Tysk
løveklip
Denne klip ses ret sjældent nu til dags. Den
ligner meget continental-klipningen,
men er uden blinklys og med selvbærende top (som
toilette-klipningen) |
| |
 |
| |
|
|
Engelsk løveklip
(klip: Jean Missen)
Den engelske løveklip er noget af det
smukkeste - når den er lavet rigtigt.
En pudel i perfekt engelsk løve ligner en hel
statue.
Kroppen og toppen er stort set som på
baby-løve-klipningen, men pelsen på forbenene (fra
mankens nederste kant og ned til poterne) udgør en
aflang pompon. Bagkroppen og det
øverste af lårene er så at sige pomponklippet.
Lige nedenunder kommer en pompon hen over
knæet, og afslutningsvist er der en pompon ned til
bagpoterne.
Denne klipning er som skrevet i indledningen meget
almindelig i Australien, og billedet
er da også taget Down Under. Kvinden på billedet
(Jean Missen) er en af verdens absolut bedste
klippere af engelsk løve, så her kan man rigtig
se, hvordan denne klip skal se ud. |
| |
 |
| |
Det
skal lige pointeres, at man ikke behøver at have
sin pudel i en meget stor udstillingspels
for at udstille den. Der skal blot være så meget
pels, at dommeren kan bedømme pels-kvaliteten.
(For at opnå certifikat til det internationale
championat skal hunden dog være i toiletteklip,
engelsk løve-klip, tysk løveklip ,continental klip
eller babyløve). Men man kan sagtens få en god
bedømmelse uden en stor pels. Kommer man med en
meget korthåret hund skal man dog ikke regne med
de allerbedste placeringer ...... og dog: For
nogle år siden blev en storpudel Best in Show i en
meget, meget stram babyløve. Der var stort set
ikke mere pels end i en toiletteklip og kun en
enkelt elastik i toppen. Det var flot! |
|
|
|
| |
|
|
|