Yusuf var min 3. abrikose dværgpudel. Sød
og glad var han, og så havde han
oven i købet en rigtig flot farve og
en meget kraftig pels lige til det
sidste, han blev kun 10½ år. Det var
meningen han skulle være min 3.
danske lydigheds champion, men Yusuf
var ikke helt med på spøgen. Han
kunne alle sine øvelser når vi
trænede og han elskede det, MEN når
vi skulle til prøverne så syntes han
ikke det var helt så sjovt mere, han
ville helst være i set bur og kigge
på, og derinde var han 2 meter høj.
Ergo, så blev han KUN en LP 1'er.
Men det var da også flot nok. Til
gengæld vandt han flere præmier til
DSS's Landskonkurrencer, han blev 1.
vinder i kl. 1 flere år i træk.
Klasse 2 manglede der kun 2 point i
at han også havde fået 1. pr. der.
Men jeg har altid været af den
mening at det skulle være sjovt for
os begge - så derfor nøjedes vi med
at lege, ikke flere prøver til Yusuf
- kun hyggetræning. Yusuf var rigtig
god til at jage pindsvin, han slæbte
rundt med dem i munden, og jeg har
mange gange tørret blod af hans
mund, men han var da ligeglad om
piggene stak ham. Pindsvin ville
han ikke have i vores have. Ej
heller skovduer, de skulle også
jages væk. En gang var han kun få
cm. fra at få fat i én, fordi den
var lidt gumpetung da den skulle
lette, hihi, det kunne ellers havde
været sjovt at se hvad han ville
havde gjort ved den, når den baskede
ham i hovedet med vingerne. Ja,
lille Yusuf, jeg kunne blive ved med
at fortælle om alle dine
"hundekunster" du var så kreativ.
Men nu er du i hundehimmelen og
hygger dig med alle de andre hunde,
incl. Dominique og Nikita. Rigtig
mange tak for 10 dejlige år, og
mange hyggelige timer på
træningspladsen.