Øjensygdomme
Progressiv Retinal Atrofi (PRA)
PRA findes i mindst to former hos pudler: En tidlig form prcd-PRA og en form, der først optræder sent i livet. Sygdommen er recessiv arvelig, hvilket vil sige, at genet for sygdommen skal være til stede hos begge forældre-dyrene og gives videre fra begge forældre.
 
Forventet forekomst af PRA
  Forælder 2
Forælder 1 Fri Anlægsbærer Har PRA
Fri Alle bliver Fri 1/2 bliver Fri
1/2 = Carrier		 Alle bliver anlægsbærere
Anlægsbærer 1/2 bliver Fri
1/2 bliver anlægsbærere		 1/4 bliver Fri
1/2 bliver anlægsbærere
1/4 får PRA		 1/2 bliver anlægsbærere
1/2 får PRA
Har PRA Alle bliver anlægsbærere 1/2 bliver anlægsbærere
1/2 får PRA		 Alle får PRA

Sygdommen består i, at blodkarrene i nethinden (hvor synsnerven sidder) går til grunde. Den starter med natteblindhed og fører efterhånden til total blindhed. Der er ingen behandling for sygdommen, så derfor er forebyggelse i avlsarbejdet vigtigt:
Da den traditionelle øjenlysning ikke "fanger" sygdommen, før den er brudt ud, må man
ikke avle på PRA-ramte hunde, forældre og søskende til hunde med PRA bør tages ud af avlen, og har den PRA-ramte hunde allerede fået hvalpe, før sygdommen brød ud, bør disse heller ikke anvendes. For den form for PRA, som optræder tidligt - prcd-PRA, er der dog en modifikation af ovenstående. Man kan genteste hunden og dermed fuldstændig få klarlagt, hvilken status den har allerede fra hvalpestadiet. Man kan derfor bruge anlægsbærere i avlen, hvis de bliver parret med hunde, som er gentestet Normale. Man vil dermed få ca. 50% anlægsbærere, men ingen af hvalpene vil få sygdommen.
Se iøvrigt under "At få hvalpe" og under "prcd-PRA"
 
Kataract
Grå stær, som vi kender den hos mennesker. Den findes i en både arvelig og en ikke-arvelig form. Bliv ikke forskrækket, hvis din pudel begynder at få grå stær i en alder af 5-6 år. Som en øjen-dyrlæge engang sagde, så er en hund på 6 år gammel øjenmæssigt, og da er den en helt naturlig udvikling.
Kataract diagnosticeres ved øjenlysning.
 
Distichiasis
Indadvendte øjenhår, som er arveligt hos pudler. Det er muligt at avle sig ud af problemet ved ikke at parre to hunde med lidelsen med hinanden. Sygdommen diagnosticeres ved øjenlysning.
 
PHTVL/PHPV
En sygdom, som primært forekommer hos Dobermann og , men den er også set inden for mellempudlerne i Danmark inden for de seneste år.
Sygdommen diagnosiceres ved øjenlysning. Sygdommen inddeles i grader fra 0 til 4, hvor 4 er fuldstændig blindhed. Har en hund fået påvist sygdommen (også i gra 1) bør den naturligvis ikke parres med en anden, der har sygdommen.
 
Patella Luxation
Patella luxation eller løse knæskaller er en ikke ualmindelig lidelse hos mindre racer, og blandt pudlerne ses den hyppigst hos toy og dværg. Sygdommen inddeles i 5 grader, hvor grad 0 er fri, og de andre grader stiger op til grad 4, hvor knæskallen konstant er af led og ikke kan bringes tilbage på plads. Sygdommen skyldes en fejlkonstruktion i benene. Patella luxation i mild grad behøver overhovedet ikke at give symptomer, mens grad 4 selvsagt er meget invaliderende. Hunden kan opereres for sygdommen med meget fine resultater, hvor den aldrig efter har problemer med benene. Selvom patella luxation kan være invaliderende, når det forekommer i sværere grad, er det efter min mening ikke så alvorlig en sag som f.ex. epilepsi. Hunden kan som sagt opereres og leve fuldstændig symptomfrit bagefter.
I Danmark er der ingen regler for avl med pudler med patella luxation. I f.ex. Norge har man den regel, at en hund med grad 1 kun må parres med en hund med grad 0.
 
Epilepsi
En alvorlig lidelse hos pudler er epilepsi. Hvor øjensygdommene er smertefrie, og hvor man kan operere for HD og patella luxation, er det straks værre med epilepsi. Sygdommen kan opstå på flere måder og kan forekomme rundt omkring i hjernen, så det er vanskeligt at få et overordnet billede af den. Men under alle omstændigheder finder der arvelige former af sygdommen hos pudler, og man bør selvfølgelig ikke anvende angrebne linier i avlen. Det største problem i denne sammenhæng er nok, at der ikke er særlig stor åbenhed og ærlighed omkring problemet,  en del opdrættere påstår hårdnakket, at epilepsi ikke findes på deres linier, selvom andre garvede pudelfolk udmærket godt ved, at det gør det. Det afsløres først den dag, hvor en stakkels hvalpekøber står med en hund med kramper.